Gratis Låneberegner samler 26 låneberegnere og 15 guides ét sted. Alle beregninger kører i brugerens egen browser, der er ingen brugerkonto, og hvert tal i guiderne har en kildehenvisning. Sitet låner ikke penge ud og formidler ikke lån.
De færreste danskere kan svare på, hvad deres eget lån koster. De kan svare på, hvad det koster om måneden — men ikke hvor stor en del af beløbet der er rente, hvad gebyrerne endte med at løbe op i, eller hvad hele arrangementet kommer til at koste, når det sidste afdrag er betalt. Det er ikke fordi tallene er hemmelige. Det er fordi de sjældent bliver stillet op sammen.
Det er udgangspunktet for Gratis Låneberegner, et dansk beregner- og informationssite om lån. Sitet stiller 26 beregnere gratis til rådighed og forsøger at gøre ét bestemt tal let at finde: den samlede omkostning.
To indgange til den samme regning
Beregnerne er bygget med to indgange, fordi folk kommer med to slags spørgsmål.
Den ene indgang er lånetypen. Her kan man regne på boliglån, realkreditlån, billån, forbrugslån, samlelån, banklån, andelsboliglån, sommerhuslån, erhvervslån, kassekredit, MC- og bådlån samt studielån. Den anden indgang er selve beregningen: annuitetslån, serielån, ÅOP, renteberegning, renters rente, ydelse, afdrag, løbetid, amortiseringsplan, låneomkostninger, rentefradrag og restgæld.
Fælles for dem er, at resultatet ikke standser ved et månedligt beløb. Hver beregning kan foldes ud til en fuld amortiseringsplan, måned for måned og år for år, hvor man kan følge, hvordan forholdet mellem rente og afdrag forskyder sig gennem løbetiden.
“Ydelsen er det tal, folk beslutter sig ud fra, og det er samtidig det tal, der siger mindst,” siger Simon Lübic Hedegård, indehaver af Gratis Låneberegner. “To lån med samme rente og samme løbetid kan sagtens ende med at koste hundredtusinder til forskel. Man kan bare ikke se det på ydelsen — man kan kun se det, hvis man folder hele planen ud.”
Kilder frem for skøn
Ved siden af beregnerne ligger 15 guides, der forklarer reglerne bag tallene: hvad ÅOP dækker og hvad målet ikke fanger, hvordan bidragssatsen påvirker et realkreditlån over tid, hvornår afdragsfrihed giver mening, hvordan rentefradraget beregnes, forskellen på fast og variabel rente, hvad der sker i en kreditvurdering, og hvilke regler der gælder for forbrugslån.
Guiderne er skrevet med kildehenvisninger på de tal, der bruges — primært Nationalbanken, Danmarks Statistik og skat.dk. Det er et bevidst valg i en branche, hvor rentetal ofte optræder uden afsender.
“Det er nemt at skrive, at renten på forbrugslån ‘typisk ligger omkring’ et eller andet niveau. Det er sværere, men mere brugbart, at sige præcis hvor tallet kommer fra, og hvornår det sidst blev opgjort,” siger Simon Lübic Hedegård. “Vi har lagt kilderne frem, netop så folk kan gå videre til dem selv og tjekke os efter.”
Ingen konto, ingen data videre
En teknisk detalje har fået principiel betydning på sitet: alle beregninger udføres lokalt i brugerens browser. Der er ingen brugerkonto, intet login, og de beløb, renter og løbetider man indtaster, sendes hverken til Gratis Låneberegner eller til tredjepart.
For et værktøj, hvor man taster sin gæld, sin boligs værdi og sin økonomi ind, er det en mærkbar forskel fra de formularer, man normalt møder i lånesegmentet — hvor indtastning ofte er første trin i en kontaktoptagelse.
Når spørgsmålet er konkret
I praksis kommer de fleste besøgende med et helt bestemt spørgsmål, ikke med en generel interesse for renteregning. Skal jeg vælge fire eller syv års løbetid på bilen? Hvor meget billigere bliver det egentlig at samle tre dyre gældsposter i ét lån? Hvad betyder det for min restgæld, hvis jeg lægger 2.000 kr. ekstra oveni ydelsen hver måned?
Beregnerne er derfor bygget, så man kan ændre ét tal ad gangen og se konsekvensen med det samme, i stedet for at skulle starte forfra. Netop den mulighed for at prøve sig frem er, ifølge sitet, den vigtigste forskel på et regneark og et værktøj.
“Man lærer først noget om et lån, når man kan skubbe til tallene og se, hvad der flytter sig,” siger Simon Lübic Hedegård. “Det er sjældent renten alene. Det er lige så tit løbetiden, gebyrerne eller den måde, gælden afvikles på.”
Uafhængigheden er præmissen
Gratis Låneberegner udlåner ikke penge, formidler ikke lån og indhenter ikke kreditoplysninger. Sitet har ingen bankinteresse og anbefaler ikke bestemte långivere.
Driften finansieres ved, at sitet henviser til låneformidlerne Mybanker og Lendo, hvorfra der kan modtages kommission. Det er oplyst på sitet selv, sammen med sitets redaktionelle principper.
“Man skal vide, hvem der betaler for det, man læser. Derfor står det på siden, og derfor er beregnerne holdt fri af det — et regnestykke skal give det samme resultat uanset, hvem der tjener på hvad,” siger Simon Lübic Hedegård.
Sitet er gratis at bruge, skrevet på dansk og henvender sig til privatpersoner, der står over for et boligkøb, en renovering, et bilkøb eller en samling af eksisterende gæld — og som gerne vil regne efter, inden de taler med banken.
FAKTA om Gratis Låneberegner
- Hvad: uafhængigt dansk beregner- og informationssite om lån
- Indhold: 26 beregnere og 15 guides
- To indgange: efter lånetype og efter beregningstype
- Resultat: fuld amortiseringsplan måned for måned og år for år
- Kilder: Nationalbanken, Danmarks Statistik og skat.dk
- Privatliv: alle beregninger kører lokalt i browseren — ingen konto, ingen data videre
- Forretningsmodel: henvisning til låneformidlerne Mybanker og Lendo mod mulig kommission; oplyst på sitet
- Sprog og dækning: dansk, landsdækkende
Kontakt: Gratis Låneberegner · Simon Lübic Hedegård, indehaver · E-mail: info@gratis-laaneberegner.dk
