Hvad er menneskets vigtigste opfindelse, siden vi opdagede ild og opfandt hjulet? Det er et bredt diskuteret emne, hvor flere eksperter har konkluderet, at brillerne ligger nr. 5 på listen.
Brillerne har gjort det muligt for millioner af mennesker at have et godt syn på trods af dårlige øjne. Det er måske en opfindelse vi i dagligdagen tager for givet, men der har i forrige århundreder ikke været et middel eller en opfindelse, som kunne lindre menneskers tilstand med nedsat syn.
Rejsen for at korrigere synet begyndte med læsesten og har medført flere muligheder for mennesker med nedsat syn i dag, lige fra briller og kontaktlinser til hurtige og effektive øjenlaseroperationer, som gør, at du helt slipper for synskorrigerende midler.
Brillernes langsomme fødsel
Det tidligste bevis for idéen om at bruge glas til at korrigere for dårligt syn kommer fra den arabiske videnskabsmand og astronom Ibn al-Heitam, som levede fra ca. år 960-1040.
Hans idé gik ud på at bruge dele af glas til at skabe en sfære af optisk forstørrelse. Idéen blev dog først for alvor ført ud i praksis mange år senere, da hans bog “Book of Optics” blev oversat til latinsk i 1240. Det var italienske munke, som fremstillede en halvkugleformet linse bestående af transparent bjergkrystal og kvarts, senere kaldet en læsesten. Halvkuglen, eller læsestenen, blev brugt til at forstørre bogstaver, når stenen blev lagt ovenpå en tekst i en bog.
Det gjorde det nemmere for ældre mennesker selv at læse i en bog frem for, at andre blev nødt til at læse højt for dem. Det var i forbindelse med læsestenen, at ordet brille kom til. Det tyske ord for “brille” (som staves ligesom det danske ord) er afledt af “berylle”, der er flertalsformen for navn på den bjergkrystal, som blev brugt til at slibe de første læsesten.
Videreudviklingen af brillen
Det var først i slutningen af 1200-tallet, at to linser blev placeret i en træring med en skaft. Brillen sad altså ikke fast på hovedet, men blev holdt foran øjnene med hånden. Springer vi frem til begyndelsen af 1500-tallet, ser vi beviser for briller med brillestænger. Dengang var det kun velhavende mennesker, som havde råd til denne form for briller.
Brillerne, som vi kender i dag, kom for alvor frem i begyndelsen af 1700-tallet. Dengang var det største problem at få brillerne til at sidde rigtigt. I dag sidder brillerne mere stabilt på hovedet, men der er stadig flere og flere, som vælger brillerne fra til fordel for enten kontaktlinser eller en øjenlaseroperation.
Briller er i dag nemt at anskaffe, dog ikke altid lige billigt. Briller kan købes i flere butikker, men hvis de skal være særligt tilpasset dine behov, er det en god idé at besøge en optiker som Synoptik, Profil Optik eller Louis Nielsen.
Fra briller til kontaktlinser
Brillerne blev som sagt løbende udviklet med nye idéer, og faktisk kom den første idé til kontaktlinser allerede i 1508, da Leonardo da Vinci konceptualiserede idéen om kontaktlinser ved at se ned i et glas med vand. I 1801 skabte John Young prototypen for en kontaktlinse af glas, som videreudvikles til at korrigere synet af den schweiziske læge, A. E. Fick, i 1888. Dog var det først i 1938, at den første plastik kontaktlinse blev opfundet.
I dag findes der mange forskellige kontaktlinser herunder bløde kontaktlinser, formfaste kontaktlinser, hybridlinser, døgnlinser og natlinser. Nutidens kontaktlinser består ikke kun af gennemsigtigt plastik, men også af silikone for at gøre dem mere behagelige at have i.
Hvilken type linser du har brug for afhænger af dine behov, og hvad du føler dig mest komfortabel med. I modsætning til briller giver kontaktlinser ikke samme gener i forbindelse med motion, regnvejr og lignende.
Fra hjælpemidler til kirurgi
I midten af 1900-tallet var brillerne veletableret og kontaktlinserne var godt på vej, men det stopper ikke for videreudvikling af idéer til at korrigere for dårligt syn. Øjenlaseroperationen, som vi kender i dag, kom faktisk til ved et uheld.
I 1974 behandlede en russisk læge, Dr. Svyatoslav Fydorov, en ung dreng, som var faldet og havde fået et stykke glas i øjet. Heldigvis var skaden minimal, hvor et lille stykke af hornhinden var skåret af. Efter dette uheld opdagede drengen, at hans syn var blevet bedre, hvorfor Dr. Svyatoslav Fydorov undersøgte drengens øjne og opdagede, at det lille snit fra glasset havde omformet drengens hornhinde og dermed korrigeret synet.
Dette fangede opmærksomheden hos den russiske læge, der besluttede at påbegynde et studie af emnet. Dog skete der ikke betydelige fremskridt på området, indtil amerikanske læger med økonomisk støtte iværksatte et mere omfattende studie af emnet. I begyndelsen brugte de en skalpel til at omforme øjets hornhinde og korrigere synet, hvilket senere er blevet erstattet med laserteknologi, som har fået navnet LASIK.
I Danmark har vi flere klinikker, som gør brug af laserteknologi. Klinikken i Charlottenlund, ejet af øjenkirurgen Peter Brincker, var den første i Skandinavien til at korrigere synet med Wavefront teknologi og supervision. Wavefront og supervision er et lasersystem til computere, der opdeler hornhinden i 850 præcise punkter. Laseren behandler hvert enkelt punkt individuelt for at opnå en forhøjet optisk renhed i øjet. Denne teknologi blev oprindeligt udviklet af NASA med det formål at forbedre synet for astronauter.
Brug af briller, kontaktlinser og øjenlaseroperationer
I Danmark benytter omkring 70 procent af den danske befolkning briller, inklusive læsebriller. Dette hænger sammen med, at synsnedsættelse ofte opstår med alderen, hvorfor briller er mere udbredt i den ældre generation. Desuden anvender cirka 6-8 procent af befolkningen kontaktlinser, svarende til ca. 400.000 danskere. Normalt når folk bruger kontaktlinser, har de også et par briller, hvorfor danskere med kontaktlinser også vil høre til de 60% procent, som bruger briller.
På globalt plan har over 32.000.000 personer gennemgået en LASIK-øjenlaseroperation siden 1996.
Den rejse, der strækker sig fra de tidlige udviklinger af læsesten til nutidens laserteknologi, der korrigerer øjenfejl for at opnå perfekt syn, har været en lang og inkrementel proces med talrige opfindelser undervejs. Disse opfindelser er blevet kontinuerligt forfinet og forbedret, hvilket bringer os til de nuværende avancerede teknologier, vi i dag har inden for synskorrektion.
